Ergoterapi til dig med senfølger efter kræft

Hvad er ergoterapi ?

 

Ergoterapi er samtale om og træning i, hvordan man håndterer senfølger og klarer dagligdagen på arbejde, i hjemmet og i fritiden. Det gælder både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. Det kan være alt fra at gå i bad, tage tøj på, lave mad, være sammen med andre til at betjene en bestemt maskine på arbejdet. Ligeledes handler ergoterapi om, hvilke behov, aktiviteter og mål der er vigtige for din hverdag og livskvalitet, og hvad der skal til for at føre dine mål ud i livet.

Du er ikke alene. Sammen finder vi den rigtige vej for dig til at leve det liv,du gerne vil.

Sammen kan vi finde de rigtige redskaber, således at du:

  • Får overblik over hvilke aktiviteter og mål, der er vigtige for dig lige nu og på længere sigt
  • Lærer at håndtere, afhjælpe og træne dine senfølger
  • Får en rolig og overskuelig hverdag med de pauser, du har brug for
  • Finder balancen i hverdagen mellem dig, dine ressourcer, familie og arbejde med plads til dine ændrede behov
  • Lærer at prioritere din tid og dine ressourcer, så du også har energi til at være sammen med dem, du holder af
  • Holder fast i en positiv udvikling, også når det er svært og uoverskueligt
  • At få kontinuitet og sammenhæng i dit behandlingsforløb
  • Får en god og tryg start på dit arbejdsliv igen

Hvordan

Hvert forløb starter med en grundig samtale om hvilke udfordringer du har og hvad der er vigtigt for dig lige nu. Derefter finder vi ud af, hvilke mål der er vigtige for dig og en plan for hvordan du når dem.
Jeg lytter til, hvad du fortæller og stiller undervejs en række spørgsmål. Derved kan jeg hjælpe dig med at få set dine problemer fra nye vinkler. Gennem samtale, rådgivning og øvelser finder vi sammen de for dig rigtige metoder og værktøjer, du efterfølgende kan bruge i din hverdag.

Hvor

Behandlingen  foregår  i min klinik i Øksendrup eller hjemme ved dig mod ekstra betaling. Den tager ofte ml. 60-90 min. Hvert forløb aftales altid individuelt efter dine ønsker og behov.

Læs mere om Mette her

 

Du kan booke din tid online her:

 

 

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 19 90 60. Jeg giver gerne 30 minutters gratis rådgivning til dig, jeg ikke har talt med før.

 

Det gør du blot ved at trykke på knappen herunder:

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig her

Send