Hvad er kropsterapeutisk massage ?

 

Et menneskes problemer kan både komme til udtryk i form af fysiske og psykiske tegn/symptomer. Vores fysik og psyke hænger sammen. Fysiske problemer kan vise sig ved psykiske reaktioner og psykiske udfordringer kan give sig udslag i forskellige fysiske symptomer. Et eksempel kan være, at spændinger i nakke og hovedpine kan være en reaktion på, at du har stress og for meget ansvar på arbejde. For børns vedkommende kan mavepine være et tegn på, at barnet ikke trives f.eks. i skolen og kan føle sig anderledes.

 

Kropsterapeutisk massage er en dybdegående massageform, som kombinerer teknikker fra både massage og kropterapi. Det er en afspændende og opbyggende massageform, som tager udgangspunkt i de symptomer/udfordringer du har. Gennem massagen vil du kunne mærke en afbalancering af kroppen, forøget energi og velvære, samt større afslappethed psykisk som fysisk.

Massagen giver dig mulighed for at geare helt ned,slippe tankerne og mærke dig selv.

 

Kropsterapeutisk massage hjælper dig med:

  • At slippe spændinger i kroppen og slappe af.
  • At slippe psykiske blokeringer og få større indre ro
  • At lære at lytte til din krops signaler og hvordan den reagerer, når du fx er træt eller bange
  • At lære at acceptere din krop og dens udseende efter behandling og operationer.
  • At mærke dine egne behov og handle på dem
  • At lære at takle tanker og uroen i kroppen og få ro i hoved og krop.
  • At sætte grænser både for dig selv og dine omgivelser.
  • At lære at stole på din krop igen.
  • Hvordan du nemmere kan falde i søvn og sove hele natten.
  • Øvelser til ud- og afspænding.

Hvordan foregår det :


Hvert forløb starter med en grundig samtale om, hvilke udfordringer du har fysiske, som psykiske og hvad der er vigtigt for dig lige nu. Derefter finder vi ud af, hvilke mål der er vigtige for dig og en plan for,  hvordan du når dem. Jeg lytter til, hvad du fortæller og stiller undervejs en række spørgsmål Derefter går vi i gang med at arbejde med din krop, hvor du ligger på min briks og får massagen.

Undervejs arbejder vi for eksempel brug af særlige åndedrætsteknikker , ud -og afspændingsøvelser, visualiseringer, massage eller andre teknikker, der passer til dig og dine udfordringer. Du vil få vejledning i, hvordan kroppen og psyken fungerer og påvirker hinanden, samt introduktion til ud- og afspændings øvelser, som du med fordel kan lave hjemme

Læs mere om Mette her

Hvor

Behandlingen  foregår  i min klinik i Øksendrup eller hjemme ved dig mod ekstra betaling. De tager ofte ml. 1 time.

Du kan booke din tid online her:

 

 

 

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 19 90 60. Jeg giver gerne 30 minutters gratis rådgivning til dig, jeg ikke har talt med før.

 

Det gør du blot ved at trykke på knappen herunder:

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig her

Send